Himlen kalder Jorden

- baseret på Ulf Starks bog Da Jeg Besøgte Himlen fra Forlaget Colombine
Himlen kalder jorden

Det er med stor glæde, at Teatret Masken; NørregadeTeatret og Teater Hund kan byde indenfor til en super god teateroplevelse for 0.-4. klassetrin, en forestilling der er inspireret af en af sveriges største børnebogsforfattere, Ulf Stark.

Jens er voksen. Han bor alene. Hans mor og far bor i Himlen. Han savner dem. Han savner nogen til at tage sig af sig.
Jens lever et sikkert liv. For han er bange for døden. Et liv med livrem og seler, redningsvest og faldskærm. Hans hverdag er grå, ens og fuld af sikkerhedsrutiner. Der skulle jo nødig ske en ulykke.
Han kommer aldrig ud.

Jens’ forældre ser bekymrede til fra Himlen. Han plejede at være et ubekymret barn. Han tager sig ikke af sig selv. Han tager ikke ansvaret for sit liv, for at leve.
Mor og Far sender en svale ned for at hente ham. De har besluttet at vise ham livets muligheder. Få ham til at lege og leve og tage initiativ og ansvar igen.

Efter endelig også at have fået en bid af den omsorg og kalvesteg, han længes efter, tager Jens tilbage og lever sit liv. Han befrier sig for de snærende bånd, han har lagt på sig selv og sin hverdag, og inviterer lyst, leg og venner ind. Han tager ansvaret for at skabe liv i sit liv.

Pris:
Gratis
Tidspunkt:
-
Yderligere priser:
Gratis for skoler i Lolland og Guldborgsund Kommune
Kompetenceområder:
Samfundsfag - Sociale og kulturelle forhold, Billedkunst - Billedkommunikation, Dansk - Kommunikation
Læringsmål:
Fælles mål
Dansk - Kommunikation
0. klasse: Eleven kan bidrage til fællesskabet og drage omsorg for sig selv og andre
1.-2. klasse: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer
3.-4. klasse: Eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer
Billedkunst
1.-2. klasse: Eleven kan samtale om egne og andres billeder
3.-5. klasse: Eleven kan vurdere billeders anvendelse inden for forskellige kultur- og fagområder
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
0.-3. klasse: Eleven kan samtale om mangfoldighed i forhold til krop og køn med udgangspunkt i eget liv
4.-6. klasse: Eleven kan analysere mangfoldighed i krop, køn og seksualitet

Lav en forespørgsel