Griffenholm -en jagt på myter og overnaturlige væsener

Griffenholm - en jagt på myter og overnaturlige væsener

Griffenholm – en jagt på myter og overnaturlige væsener

Afløseren til vores mangeårige skoletilbud, daglejren, åbnede 1. juli i år og er en fantastisk, fysisk og eventyrlig verden, kaldet Griffenholm, hvor en magisk rejse ind i et univers fyldt med fabeldyr, myter og overtro kan begynde.

I Griffenholm bor Professor Julius Abraham von Griffenholm og hans assistenter. Deres mission er at finde og indsamle viden om middelalderens fabeldyr og andre mystiske og overnaturlige væsener.

Skoletilbuddet

”Professoren er forsvundet, og vi har derfor tilkaldt jer for at hjælpe med at finde ud af, hvad der er sket med ham!”

Således fortæller Detektiven, I. C. Høegh, fra Københavns Politi (afdelingen for mystiske og overnaturlige hændelser), når eleverne sættes i gang på en spændende og ”farefuld” færd ud i Griffenholm.

Eleverne skal i grupper samarbejde om at løse gåder og opgaver og finde spor om middelalderens fabeldyr. I husene i trætoppene finder de gåder og informationer, som de skal analysere og diskutere for til sidst at fremlægge deres opdagelser for de andre grupper og detektiven.

Et intenst forløb fyldt med indtryk og sanseoplevelser, hvor elevernes samarbejdsevner og kritiske samt analytiske evner udfordres. Historien kommer i den grad ind under huden på eleverne.

Forløbet varer 2 timer. I Middelaldercentrets åbningssæson, 1. maj - 30. september, er der efter forløbet fri adgang til Middelaldercentrets øvrige områder.

Fag: historie, danske, kristendomskundskab

Alderstrin: fra 3.-6. klasse

Pris: 2800 kr. pr. klasse, 2 lærere gratis (inkl. undervisningsmateriale, lærervejledning og e-bogen, ”Dyrene, der ikke burde eksistere”).

Booking og mere information: https://middelaldercentret.dk/skoletjenesten/griffenholm/skoler/

 

Pris:
2800 kr.
Tidspunkt:
-
Varighed:
2 timer
Kompetenceområder:
Historie - Kronologi og sammenhæng, Kristendomskundskab - Livsfilosofi og etik, Historie - Historiebrug

Lav en forespørgsel