Frihed, fremtid og fællessang - Alsangsstævne og frihedsløb 4. maj 2020

Frihed, fremtid og fællessang - alsangsstævne og frihedsløb 4. maj

2020 er 75-året for Danmarks befrielse.

Under besættelsen opstod der en stor opblomstring og udbredelse af fællessang - Alsang. Alsang blev betegnelsen for en række fællessangsstævner, som blev afholdt rundt i hele landet i årene 1940-45. Hundredtusindvis af deltagere sang med på fædrelandssange og gav dermed udtryk for sammenhold og nationalfølelse.

I hver af de tre kommuner vil vi prøve at få stablet et alsangsarrangement på benene, hvor kor af unge og gamle mødes med skoleelever og synger sammen.

Folkekirkens Skoletjeneste Sylf laver til arrangementet et mindre undervisningsoplæg til kristendomskundskab og historie, og i musik skal fællesangene øves.

Ud over Alsangsstævne vil der for 4.-6. klasse være mulighed for at deltage i et lille opgaveløb, hvor eleverne skal høre fortællinger fra besættelsestiden, svare på spørgsmål og forholde sig til, hvad frihed betyder for dem i 2020.

Om Alsang 2020 se i øvrigt www.alsang.dk

Alsangsstævnerne arrangeres i samarbejde med Spil Dansk, Dansk forfatterforening og Grundtvigsk Forum og er støttet af Nordea Fonden.

Pris:
Gratis
Tidspunkt:
Kompetenceområder:
Historie - Kronologi og sammenhæng, Kristendomskundskab - Livsfilosofi og etik, Musik - Musikforståelse

Lav en forespørgsel